Hvad er Seller Feedback og Customer Reviews – og hvorfor er det vigtigt?

Hos be-ahead ved vi, at Amazon kan være lidt som den jungle, navnet refererer til – på både godt og ondt. Hver eneste dag bliver der tilføjet mere end 1,3 millioner produkter. Der er derfor masser at gå på opdagelse i og masser at blive væk i. Altså er det en god idé at have en guide med, når du begiver dig ud på eventyr i verdens største e-commerce-jungle.

Vi vil derfor gerne give dig nogle udførlige instrukser og brugbar viden om alt på Amazon. Denne serie af blogindlæg vil blandt andet komme omkring, hvordan du bygger dit brand på Amazon, hvordan du annoncerer, og hvad rankings, Buy Box og kundeanmeldelser betyder for din succes på platformen.

Ifølge CEO og founder Jeff Bezos er Amazons forretning baseret på ’customer obsession’. Han siger det således: ”Customer obsession is one of the approaches we take in every single thing that we do.” Det er derfor heller ikke underligt, at kundeanmeldelser spiller en så afgørende rolle for din succes på Amazon.  Det kan virke omsonst at gentage dette budskab. For vi ved allerede, at vi skal gå udenom den AirBnb-lejlighed, hvor flere gæster har påpeget, at toilettet ikke kan trække ud. Du skal nok også holde dig fra den rejseagent, hvor der er en fare for aldrig at modtage de flybilletter til Grækenland, som du har betalt for.

Der er mange faktorer, der spiller ind på, hvilke produkter der bliver vist, når man indtaster bestemte ord i søgefeltet. I denne omgang fokuserer vi udelukkende på Customer Reviews og Seller Feedback, da det er en af de væsentligste faktorer for at sikre salg på Amazon. I dette indlæg kan du blive klogere på, hvad forskellen er på Seller Feedback og Customer Reviews, og hvorfor det er vigtigt.

Hvad er forskellen på Seller Feedback og Customer Reviews?

Seller Feedback er anmeldelser, der går specifikt på dig som sælger. Customer Reviews er anmeldelser, der går på produktet. Det er nemt at komme til at blande de to sammen, men der er væsentlige forskelle, der gør dem vigtige at adskille.

Seller Feedback kan du se, når du klikker på ’other sellers on Amazon’ under Buy Box på et varekort. Her får du en liste over alle de sælgere, der udbyder produktet i den farve og størrelse, du har valgt. Hvis du klikker på procenttallet efter stjernerne, kan du se, hvordan anmeldelserne har fordelt sig over tid. Seller Feedback bliver vist sådan her på Amazon:

Customer Reviews er synlige for alle, der går ind på dit varekort. De ser sådan her ud:

Begge former for anmeldelser bliver angivet med stjerner, og der er mulighed for at tilknytte kommentarer fra kunderne.

Når en kunde afgiver feedback, vil det typisk vedrøre selve forsendelsen og leveringen af produktet. Blev produktet leveret inden for den aftalte tid, var varen pakket ordentligt og lignende. Reviews er produktspecifikke anmeldelser, som f.eks. hvorvidt størrelsen passer som lovet, eller om farven var som angivet.

Uanset om du sælger som FBA eller FBM, skal du prioritere at samle Seller Feedback og Customer Reviews.

Hvis du har valgt at sælge som FBA, har du nogle favorable muligheder for at håndtere feedback fra dine kunder. Som FBA-sælger kan du anmode om at få dårlig Seller Feedback fjernet, da Amazon tager ansvaret for fejl ved forsendelse. Dermed går den dårlige anmeldelse ikke ud over din rating som sælger. Dette er en meget vigtig feature for FBA-sælgere! Det bør ikke være op til kunden at skelne mellem, hvem der skal have skylden for en fejlagtig levering – kunden ønsker bare at erklære sin utilfredshed, og som FBA-sælger skal du derfor være opmærksom på at få utilfredsheden indberettet til Amazon.

Vi ved også, at Amazon prioriterer FBA i algoritmen, fordi FBA sikrer hurtigere levering til kunderne. Dermed er det uden tvivl godt for din rangering, hvis du både sælger som FBA og har mange positive Seller Feedback-anmeldelser.

Næste del af serien

Det næste indlæg handler om, hvorfor det ikke er helt ligegyldigt, HVEM der skriver dine anmeldelser, og hvor lange eller hvor korte anmeldelser de skriver.

Har du nogle spørgsmål til blogindlægget? Du er meget velkommen til at skrive en besked til os i kommentarfeltet. Er der noget specifikt om Amazon, du gerne vil læse mere om i et blogindlæg, må du også meget gerne sende os en besked.

Hvis du vil vide mere om, hvad vi kan gøre for dig og din forretning på Amazon, kan du ringe på 40711574 eller skrive en mail til soren@be-ahead.dk

Posted on

april 4, 2019